En runde med Dronningen

Når danskerne har stemt til folketingsvalget på grundlovsdag i 2019, så starter kampen om, hvem der kan danne regering. Her kommer Dronning Margrethe ind i billedet.

En designeret statsminister udpeges

Selvom vi herhjemme for længst har afskaffet enevælden og fået et velfungerende demokrati, så kommer vores monark alligevel på arbejde, når der har været afholdt folketingsvalg. Dronningerunden, der foregår på Amalienborg Slot, finder nemlig sted hver gang en regering har mistet sit flertal i Folketinget, eller hvis der efter et folketingsvalg ikke er noget klart flertal for hvem, der skal være statsminister. I praksis foregår det ved, at de enkelte partier, kaldes ind til dronningen i rækkefølge efter størrelse. Det mest normale her er, at partierne er repræsenteret af folketingsgruppens formand og den politiske ordfører eller gruppens næstformand. På baggrund af de råd Dronningen modtager fra partiernes udpeger hun enten en forhandlingsleder, den såkaldte kongelige undersøger, eller hun kan pege direkte på en bestemt partileder. Vedkommende får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister, det kaldes en designeret statsminister.

Et flertal skal findes

Hvis dronningen udpeger en kongelig undersøger, skal vedkommende forsøge at finde et flertal, så der kan dannes en ny regering eller sikre sig, at der ikke er et flertal imod den regering, han eller hun ønsker at udnævne. Lykkes missionen, går den kongelige undersøger tilbage til dronningen, og får nu til opgave at danne en regering. Lykkes det ikke, vil partierne blive indkaldt til en ny dronningerunde, og der vil blive udnævnt en ny kongelig undersøger.

Valget der gav fire dronningerunder

Det sker af og til, at der må mere end en dronningerunde til, før vi har en regering på plads. Det mest kendte eksempel var efter valget i 1988, hvor der måtte hele fire dronningerunder til, før en regering kunne sammensættes. I første runde var Folketingets formand Svend Jakobsen forhandlingsleder. Han blev så efterfulgt af de radikales leder Niels Helveg Petersen. Dernæst blev den konservative Poul Schlüter forhandlingsleder. Til sidst kunne Dronningen, efter den fjerde dronningerunde, bede Poul Schlüter om at danne regering.